’Perlende Renæssance’ på Jomfruens Egede søndag

Faxe: Faxe Kunst- og Musikforening inviterer til en koncert med gruppen ’Perlende Renæssance’ i havesalen på Jomfruens Egede.

Søndag den 10. april klokken 15.00 inviterer Faxe Kunst- og Musikforening til en koncert med gruppen ’Perlende Renæssance’ i havesalen på Jomfruens Egede ved Faxe.

Gruppen ’Perlende Renæssance’ består af sopranen Julie Borgwardt-Stampe, tenoren Tomas Medici samt lutspilleren Fredrik Bock. Både Julie og Tomas er medlemmer af DR koncertkoret og har specialiseret sig i udførelsen af renæssancemusik af komponister som John Dowland, Heinrich Schütz og Henry Purcell. Fredrik Bock spiller med flere af Europas førende ensembler, blandt andre Concerto Copenhagen, Theatre of Voices og Baroksolisterne.

Fra klokken 14 er der kaffe/te og kager, og i pausen serveres en drink.

Billetpris inklusive traktement er 150 kroner for medlemmer og 200 kroner for gæster.

Man kan reservere plads via Faxe Kunst- og Musikforenings hjemmeside.

Jomfruens Egede ligger på adressen Kirkevej 7, 4640 Faxe

Kommentarer