Personbil klemt af tonstung lift ved sammenstød

Rønnede: Tirsdag aften ved 19.30-tiden kørte en Kia Ceed op i en venstresvingede lastbil ved motorvejstilkørslen i Rønnede.
En lastbil holdt her til aften ved 19.30-tiden stille på Ny Næstvedvej for at dreje til venstre ind på rastepladsen i modsatte side, da en personbil, kommende fra Rønnede, kørte op i lastbilens trailer.
Ved sammenstødet rev lastbilens tonstunge lift sig løs og røg ned på kølerhjelmen af personbilen, der blev skadet voldsomt i fronten af sammenstødet.
Føreren af personbilen er blevet kørt på sygehuset og er tilskadekommen.
– Jeg ved ikke om han sov eller om han bare slet ikke havde set mig, siger den lettere chokerede udenlandske lastbilchauffør til Faxe.nu.
Faxe Brand og Redning var hurtigt på stedet med både klippeværktøj og slukningsudstyr klar, da den første meldning ifølge Beredskabsstyrelsen lød på fastklemte og brandfare.
Kommentarer