Petanque og kaffe
Kom og vær med til at spille petanque i hyggelige rammer. I netværkscafeen på Dalgården i Rønnede er der hver uge petanque og kaffehygge for alle, der har lyst – det gælder også dig, der er ramt af demens.
Vi starter med kaffe og hygge, og så spiller vi petanque bagefter. Som noget nyt er der frivillige til stede, som vil have særligt fokus på, at det bliver en hyggelig og rar oplevelse, også selv om du har demens.
Du må også gerne tage en pårørende med – det eneste krav er, at du er selvhjulpen.
Du betaler fem kroner hver gang til netværkscafeen for brød og kaffe.
HVORNÅR?
Torsdag d. 1 og 15. november, kl. 1030 -12.
HVOR?
Dalgården, Thujavej 19, 4683 Rønnede
TILMELDING?
Ikke nødvendigt, man møder bare op.
Kommentarer