Peter Joensen stopper som byrådspolitiker
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2016/06/peter_joensen-620x380.jpg)
Peter Joensen, der sidder i byrådet i Faxe Kommune for de konservtive, flytter senest den 1. august til Kalundborg.
Senest den 1. august flytter Peter Joensen, der sidder i byrådet i Faxe Kommune for de konservtive, til Kalundborg Kommune sammen med sin kæreste. Det skriver Sjællandske.
Det kom frem på Konservative i Faxe Kommune’s generalforsamling tirsdag aften.
– I politik bliver man tit nødt til at tage nogle ubehagelige beslutninger, og det skal jeg også nu. Jeg har besluttet, at jeg ikke genopstiller ved næste kommunalvalg. Jeg beklager dybt, men man må tage et valg, og jeg har både mit arbejdsliv og min familie, som jeg skal tage hensyn til, og selvom jeg er dybt taknemmelig for den tillid, I har vist mig, har jeg taget beslutningen om at stoppe, sagde Peter Joensen på genralforsamlingen ifølge Sjællandske.
Peter Joensen stopper ikke lige nu, men huset er sat til salg.
Michael Christensen, der er formand for bestyrelsen i de Konservatives vælgerforening i Faxe, overtager Peter Joensens plads i byrådet.
Peter Joensen blev valgt til Byrådet i Faxe Kommune i efteråret 2013.
Kommentarer