Pige udsat for blufærdighedskrænkelse

I går klokken 13 blev en pige udsat for blufærdighedskrænkelse, da en mand kom kørende i en sort bil ad Dyssevej i Kongsted ved Rønnede, hvor han holdt ind til siden, rullede vinduet ned og spurgte pigen om vej i Faxe Ladeplads.
Pigen gik hen til bilen, og her så hun, at manden havde trukket sine bukser ned om lårende og sad med sit lem i hånden.
Manden beskrives som 30-35 år, mørkt hår, mørk i huden, iført sort bluse, sorte bukser og bar solbriller.
Han var kørende i en større sort bil.
Politiet hører gerne fra vidner på 114.
Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi.
Kommentarer