Faxe Ladeplads

’Piger, damer, koner og madammer’ i Huset

arne_aasbjerg

Faxe Ladeplads:  Arne Aasbjerg holder et foredrag med titlen ’Piger, damer, koner og madammer’ i Huset

Torsdag den 15. oktober klokken 19.30 får Huset i Faxe Ladeplads besøg af Arne Aasbjerg, der kan udkonkurrere de fleste, på viden om Faxe Ladeplads.

I løbet af foredraget denne aften, omtales nogle af dagligdagens situationer for kvinder i almindelighed i Faxe Ladeplads og omegn ’i gamle dage’. Hvordan formede hverdagen sig for de kvindelige beboere og gæsterne i byen? Og hvordan var livsvilkårene i dagligdagen i de mange forskellige situationer, hvor kvinderne har sat deres tydelige præg på byens udseende? Vi skal tillige se eksempler på dukkevogne, barnevogne, påklædning og badedragter m.m. – samt eksempler på butikker og festlige begivenheder, hvor kvinderne var i centrum.

– Det vil være fristende at drage paralleller med tilsvarende situationer i vor egen tid! siger Ole Kragh fra Borger og Erhvervsforeningen og fortsætter:

– Dette er et næsten obligatorisk event, for Huset i Faxe Ladeplads. Mange, om ikke alle, der kommer i Huset har i et eller andet omfang, en interesse for det lille samfund man nu er en del af – menneskene, historien og årsagen til at tingene er og ser ud som de gør idag.

Arne Aasbjerg har med tiden vundet hævd som institution i sig selv, dels på grund af hans kolosale viden om byen og dens fortid, og dels på grund af sin altid fængende og begejstrede fortælle lyst og evne.

Entré er 40 kroner for medlemmer og 60 kroner for gæster. Billetter kan købes i Frederiks Villa mellem klokken 11 og 17.30 på hverdage og klokken 10 til 14 på lørdage.

Der kan også reserveres billetter på telefon 2369 4306 og betales på konto nr. 2320-0322100388.

Kommentarer