Pinseudstilling i VærkstedsGalleriet
Faxe Ladeplads: Der bliver knald på farver og sanseindtryk, når seks lokale kunstnere udstiller i VærkstedsGalleriet, Hovedgaden 44, Faxe Ladeplads i Pinsen
Udstillingens deltagere er Anni Breum der udstiller sine acrylmalerier og keramik, Birgitte Drent Sørensen med sine flotte acrylmalerier med motiver fra bl.a. Grønland og Færøerne.
Heino Harkonen med fotografik. Jette Hansen har papircollager, relieffer og malerier med. Mona Chavez med sine charmerende malede træskulpturer.
Henrik Drent udstiller en række acryl- og akvarelmalerier med motiver fra lokalmiljøerne i Sydsjælland.
Kig ind i VærkstedsGalleriet og få en snak med de seks lokale kunstnere.
Der er åbent lørdag den 26. maj og pinsesøndag den 27. maj, begge dage klokken 10 til 17 samt 2. pinsedag, mandag den 28. maj klokken 10 til 14.
Kommentarer