Faxe Ladeplads

PIV har uddannet nye instruktører i ØrredPatruljen

Flere Fishing Zealand Kommuner var repræsenteret i Faxe på det afholdte restaureringskursus. PIV i Faxe Ladeplads, som er landskendt for deres store arbejde med restaureringsarbejde, lagde lokaler og åløb til kurset.

PIV – Pionerer i Vandløbspleje i Faxe Ladeplads, har et stort ønske om, at få de unge ud i naturen på en meningsfyldt måde, ØrredPatruljens formål er netop dette. De vil gennem kontakter til skolernes biologilærere, tilbyde de unge en ØP uddannelse, som strækker sig over 3×3 timers undervisning.

På kurset blev ’havørredens livscyklus’ og hvordan man restaurerer et åløb gennemgået. Både Uffe Clemmensen fra Ørredpatruljen og Søren Jensen, formand for PIV, var en inspirerende instruktører på dagens kursus.

Efter at teorien var gennemgået, kørte vi ud den øvre del af Lilleåen, hvor Faxe Kommune netop har frilagt en strækning der hat været rørlagt. Her blev teorien omsat til praksis. Ved at se og diskutere de forskellige elementer/problemer i åløbene, gav det den fulde indsigt i uddannelsesmaterialet for ØP.

Dagen sluttede med overrækkelse af et kursusbevis. PIV, vil efterfølgende igen afholde dette restaureringskursus, idet flere deltagere var forhindret på dagen.

Har du lyst til at deltage, så kontakt Søren Jensen på telefon 2012 5590 eller e-mail Duevej6@mail.dk

Kommentarer