Faxe Ladeplads

Plejecenter har næsten 18.000 til kunstig sæl

Faxe Ladeplads: Overskuddet fra Pårørenderådet for Hylleholt Plejecenter’s bankospil er nu gjort op

Pårørenderådet for Hylleholt Plejecenter er ved at samle penge ind til en kunstig sæl, der hedder Paro.

Paro, der koster 46.000 kroner, er udstyret med en sensor så den kan høre, føle, se og genkende.

-Vi havde bankospil den 1. april hvor der blev indsamlet kr. 5.777 så nu har vi i alt 17.977 kroner, siger Bente Abrahamsen der er formand for pårørenderådet Hylleholt Plejecenter, til Faxe.nu.

Læs også: Dansk Folkeparti gav penge til kunstig sæl

Pårørenderådet har også planlagt at afholde et loppemarkedet på Hylleholt Plejecenters 15 års fødselsdag, lørdag den 19. maj fra klokken 10.00 til 15.00.

Effekter til loppemarkedet kan indleveres på Hylleholt Plejecenter, Teglhaven 40, 4654 Faxe Ladeplads. Pårørenderådet afhenter også gerne effekterne, men ikke store ting som møbler o.lign. Man kan kontakte formand Bente Abrahamsen på tlf. 23 27 52 56.

Boder til loppemarkedet kan lejes for 100 kroner. Beløbet går ubeskåret til sælen. Forretninger er også velkomne. Man kan bestille en bod hos Bente Abrahamsen.

Såfremt nogle skulle have lyst til at give et bidrag til sælen kan beløb indsættes i Nordea Faxe afdeling reg.nr. 2320 konto nr. 0744 220 068. Blandt dem der indsætter penge, vil der blive trukket lod om en købmandskurv.

Kommentarer