Politiet advarer mod irske asfaltarbejdere

Sydsjællands og Lolland-Falster Politi advarer borgerne i hele politikredsen mod irske asfaltarbejdere
Asfaltarbejderne henvender sig typisk ved folks hoveddør, hvor de tilbyder udførelse af bl.a. asfaltarbejde, brolæggerarbejde og maling af hustage. Dette til en yderst billig pris, der dog senere, når arbejdet er færdigt, viser sig at være steget ganske betragteligt.
Arbejdet er af meget dårlig kvalitet og ved tvister om dette, bliver arbejderne meget ubehagelige og truende, indtil de har fået deres penge.
Man bør under ingen omstændigheder indgå nogen former for aftaler med disse asfaltarbejdere.
Politiet vil meget gerne have henvendelser fra borgerne, hvis man bliver udsat for disse “tilbud.”
Kommentarer