Faxe Ladeplads

Politiet advarer mod irske asfaltarbejdere

Jørgen Nielsen, talsmand for campisterne på Faxe Ladeplads Camping

Læserbrev: Det nævnes i medierne, Faxe Ladeplads Camping som overnatningssted for disse irske arbejdere. Det er ganske rigtigt, at vi pt. har et antal irske håndværkere på pladsen.

Skrevet af: Jørgen Nielsen, talsmand for campisterne på Faxe Ladeplads Camping

Stille og rolige mennesker, der overnatter på lige fod med alle andre turister, der kommer til os.

Vi har her på pladsen intet at udsætte på vores irske gæster, men naturligvis hverken kan eller vil vi stå til ansvar for vores gæsters aktiviteter uden for pladsen … men vi holder øje!

Vi har i denne situation, ligesom på alle andre tidspunkter og områder, et meget, meget tæt og positivt samarbejde med politi og andre myndigheder.

Og til Elsebeth Larsen, der kommenterer på faxe.nu:
Du kan ikke forstå at vi ”lukker DEM ind”!!!
Jeg kan nok ikke tillade mig at kalde din betragtning for et udtryk for snævertsyn, men den er dog heller ikke udtryk for den bredeste forståelse!
Lukker HVEM ind?
Skal vi som turist- og overnatningssted kigge på nummerplader, hår- eller hudfarve?

Måske vægt, udseende eller statur?
Skal vi mistænkeliggøre enhver, der kommer hertil – bare fordi de måske ikke helt ligner os?

Og måske medbringer nogle fordomme, som andre har hægtet på dem?
Det er så langt, så langt fra den positive ånd, der kendetegner Faxe Ladeplads Camping.
Her har vi plads til alle!!! Men vi holder et meget skarpt øje med, hvordan vores campister og turister opfører sig – her, og uden for pladsen!

Det er bare ikke OS, der er politi … men vi samarbejder, ALT hvad vi kan!

Kommentarer