Politiet advarer: Pas på væltede træer og stilladser
Sydsjællands og Lolland Falster Politi advarer søndag aften om at der flere steder i Faxe Kommune ligger et træ på tværs af kørebanen
Stormen Gorm har nu for alvor taget fat i træer, hustage, skilte og generelt det ganske land.
Flere politikredse advarer på Twitter om, at flere træer er væltet, og at man derfor skal køre forsigtigt, hvis man trodser politiets råd og begiver sig ud i stormvejret.
Sydsjællands og Lolland Falster Politi advarer søndag aften klokken ca 20.30 om at der på Faxe Havnevej i Fakse Ladeplads ligger et træ på tværs af kørebanen. Politiet opfordrer til at man kører forsigtigt.
Ved 21 tiden advarer politiet borgerne i Faxe om at der på Torvegade er væltet et stillads, som ligger på vejen og at resten af stillads ved sparekassen er ved at vælte.
Senere – omkring kl 22 – advarer Sydsjællands og Lolland Falster Politi om at der på Teestrup Nedenvej ved Haslev er væltet et træ som spærrer hele kørebanen.
Kommentarer