Haslev

Politiet anholdt 11 skyldnere tirsdag morgen

Faxe Kommune: Tidligt tirsdag morgen foretog de lokale landbetjente, suppleret med kollegaer fra hovedstationen, 11 anholdelser af skyldnere, for at køre dem til Fogedretten i Næstved

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi gennemførte tidligt om morgenen, tirsdag den 22. maj, en aktion i samarbejde med Fogedretten i Næstved. Aktionen gik ud på at hente skyldnere, der ikke frivilligt var mødt op i Fogedretten.

Aktionen foregik stort set ligeligt fordelt rent geografisk i Faxe kommune.

– Ja, når vi havde fyldt en patruljevogn, blev skyldnerne kørt til fogedretten, og her tog det bare fem minutter, inden de var fri igen, så de kunne lige så godt selv have henvendt sig, eventuelt for at lave en afdragsordning, hvis de ikke havde nogen penge, siger politiassistent Finn Hansen til Sjællandske.

Kommentarer