Faxe by

Politiet efterlyser 20-årig kvinde fra Faxe

Den 20-årige Tanja Kirstine Rasmussen fra Faxe, der er stukket af fra et opholdssted i Roskilde, efterlyses nu af politiet. Kvinden er selvmordstruet.

Tirsdag den 2. maj klokken 10.40 fik politiet en anmeldelse om en 20-årig kvinde fra Faxe, der umiddelbart forinden var stukket af fra et opholdssted i Smedegade i Roskilde. Kvinden er selvmordstruet.

Tanja Kirstine Rasmussen er psysisk dårlig, og det frygtes, at hun vil gøre skade på sig selv. Hun burde p.t. opholde sig på en institution i Roskilde. Hun har bopæl i Faxe, hvorfor det ikke afvises, at hun søger mod bopælen.

Den 20-årige beskrives som 165 cm høj, spinkel af bygning, lys i huden, mellemlangt brunt hår, iført mørkerød striktrøje, sorte tætsiddende bukser og sorte/brune sko.

Politiet har ledt efter kvinden på relevante steder i Roskilde og i Faxe foreløbigt uden held.

Oplysninger om Tanja Kirstine Rasmussen bedes givet til Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 114.

Kommentarer