Politiet efterlyser to mænd for butikstyveri

Faxe: Lokalpolitiet i Faxe kender identiteten på de to butikstyve, som de nu efterlyser

To unge mænd har på det seneste begået flere butikstyverier i supermarkeder i blandt andet Faxe, Karise og Rødvig. De to butikstyve, en 23-årig mand fra Køge og en 31-årig mand fra København, kører rundt i en sort BMW. Det skriver Dagbladet.

Lørdag den 15. juni fyldte de to mænd to bæreposer med varer i Fakta på Vinkældertorvet i Faxe, hvorefter de forlod butikken uden at betale. Samme fremgangsmåde er brugt i både en dagligvarebutik i Rødvig, SuperBrugsen i Karise og to gange i Netto i Faxe samt et sted i Nordsjælland.

Kommentarer