Politiet efterlyser vidner til hærværk i Faxe

Faxe: Politiet efterlyser nu vidner til det omfattende hærværk i Faxe natten til tirsdag
Et sted mellem mandag den 7. oktober klokken 21 og tirsdag den 8. oktober klokken 7 har der været hele 12 tilfælde af hærværk på biler, der holdt parkeret i Faxe by inden for en radius af cirka 800 meter. Bilerne holdt på vejene: Frejasvej, Nygade, Dalgårdsvej, Lindevej og Parkvej.
I alle tilfælde har de forurettedes biler holdt i indkørslen i en carport eller på en parkeringsplads foran huset. Alle biler er ridset kraftigt med skarp genstand mange steder på bilerne.
Gerningsmand har efterladt brødkniv og saks på gerningsstedet. Politiet søger nu vidner til sagen. Hvis nogen for eksempel har set gerningsmændene eller har kendskab til brødkniven og saksen hører politiet gerne fra dem på disse numre:
Faxe Politi politiassistent Lars Jensen, telefon 2223 2570 eller politiassistent Henrik Skovbo Schmidt, telefon 2223 2574 eller politiassistent Michael Hansen, telefon 7251 0305 (uge 42).
Kommentarer