Haslev

Politiet er klar til J-dagen i aften

Politiet er klar med en landsdækkende målrettet indsats rettet mod spiritus-/narkotikakørsel i forbindelse med ‘J-dagen’

Traditionen tro afholder mange restauranter og værtshuse over hele landet arrangementer i aften for at markere ‘J-dagen’ – dagen hvor årets julebryg frigives. ”J-dagen” markeres i aften fra kl. 20:59.

I den anledning afholder politiet en landsdækkende målrettet indsats rettet mod spiritus-/narkotikakørsel.

Indsatsen startede i går torsdag den 3. november og fortsætter frem til lørdag den 5. november, men hovedvægten fra politiets indsats er i dag fredag den 4. november hvor julebryggen frigives.

Ved den tilsvarende målrettede indsats i 2010 blev der standset 53 spirituspåvirkede førere og 5 narkopåvirkede førere på landsplan.

Kommentarer