Haslev

Politiet er klar til at hjælpe under snestormen

Faxe Kommune: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har plan klar til snestormen

På grund af den varslede snestorm, der skulle ramme specielt Sjælland, Lolland og Falster i morgen med 20 cm sne, har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi forhøjet beredskabet.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har bl.a. lavet aftaler om militærets pansrede mandskabsvogne, som kan sendes ud i tilfælde af meget kraftig snefald.

– Vi er i det hele taget i tæt kontakt med alle vores beredskabsmæssige samarbejdspartnere, som står klar til at håndtere de problemer, der kan opstå i forbindelse med den snestorm, der med al sandsynlighed rammer vores område tirsdag, siger politiinspektør Peter Dahl.

– Vi følger vejrudviklingen tæt og opfordrer til, at man undersøger vejrforholdene i sit område, inden man kører ud. Vi vil selvfølgelig også sende beredskabsmeddelelser ud, hvis vi vurderer, at unødig kørsel bør undgås, slutter Peter Dahl.

Kommentarer