Politiet fandt amfetmin hos 21-årig mand

Faxe: En 21-årig mand blev torsdag stoppet, da han kørte bil påvirket af stoffer. Politiet ransagede hans bopæl hvor de fandt to poser hvidt stof.
Torsdag klokken 18.40 standsede politiet en 21-årig mand fra Faxe, som kom kørende på Grønningen i Faxe. Den 21-årige virkede påvirket af stoffer, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.
Politiet ransagede efterfølgende hans bopæl, og her blev der fundet to poser med et hvidligt stof, som formentlig er amfetamin. Den 21-årige blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Kommentarer