Politiet fandt narkotika hjemme hos en 19-årig
Politiet fandt tirsdag eftermiddag både kokain og MDMA ved en ransagning på en adresse uden for Haslev.
Tirsdag den 20. februar klokken 14.08 gennemførte politiet en ransagning på en adresse uden for Haslev. Hos en 19-årig mand blev der fundet 10 gram kokain pakket i små salgsposer og ca. 15 gram MDMA.
De ulovlige stoffer blev beslaglagt, og den 19-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
En 20-årig mand, der også var til stede, havde 0,3 gram MDMA, og han blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Kommentarer