Haslev

Politiet fandt våben – haslevit varetægtsfængslet

Politiet fandt blandt andet en ladt riffel, diverse knive, slangebøsser og slagvåben ved en ransagning på en adresse i Haslev lørdag eftermiddag.

Nytårsaftensdag, lørdag den 31. december om eftermiddagen var politiet ude på en adresse i Haslev efter et tip om, at der muligvis fandtes ulovlige våben på stedet.

Ved ransagningen blev der fundet blandt andet en ladt riffel, diverse knive, slangebøsser og slagvåben.

Beboeren på stedet blev anholdt og sigtet efter våbenloven under skærpende omstændigheder. Han blev søndag fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet frem til 24. januar.

Kommentarer