Politiet har fuld overblik over hvad der sker i Haslev
Haslev: Efter den seneste tids hændelser, hvor bl.a. udefrakommende grupperinger har prøvet at stille dagsordenen i Haslev’s natteliv med voldelige handlinger har Faxe.nu snakket med den ansvarlige hos Politiet omkring situationen.
Lynhurtige raids med voldelige overfald, udført af personer med tilknytning til rockermiljøet, hvor man i et tilfælde bl.a. har brugt en stol til at slå en mand ned med samt en udefra kommende bandegrupperings hårdhændede uddeling af øretæver ude midt på Jernbanegade er to helt specifikke hændelser, som har været sket indenfor den sidste måneds tid i Haslev’s natteliv.
Faxe.nu tog mandag eftermiddag en snak med den ansvarlige for området hos Sydsjællands & Lolland Falsters Politi, Politikommisær Bent Ludvigsen, som til dagligt leder afdelingen for organiseret kriminalitet.
Politikommisær Bent Ludvigsen er på ingen måde ubekendt med at det i enkelte tilfælde har gået rigtig hårdt for sig i Haslev’s natteliv og kender udemærket til de to nævnte tilfælde og sagerne efterforskes samtidig med at man holder skarpt øje med hvad der iøvrigt rører sig både hos de grupperinger som allerede har bosat sig med klubhuse i Haslev og hos dem som fra tid til anden kommer forbi og markere sig i nattelivet.
Politikommisær Bent Ludvigsen er i den forbindelse rigtig glad for den fornuftige måde som de lokale unge mennesker vælger at håndtere situationen på ved at afvise de kriminelle elementer ved at undgå kontakt og på den måde får gjort det mindre attraktivt for grupperingerne at få et fodfæste i Haslev’s natteliv og samtidig er han også vidende om at byens restauratørers ansatte også er gode til at afvise personer, som ikke bidrager til den gode stemning i nattelivet og dermed fastholder Haslev som en god by at færdes i om natten når der skal festes.
Situationen har ikke ændret sig væsentlig på området i den seneste tid udover at der måske er kommet nye ansigter til i forbindelse med ændring af lejeforholdene i et af de lokale klubhuse fortæller Politikommisær Bent Ludvigsen og fortæller i den forbindelse at afdelingen for organiseret kriminalitet hele tiden følger udviklingen i lokalområdet og sætter ind hvor det skal gøres.
Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu
Kommentarer