Haslev

Politiet har stadig intet spor af flugtbilist

politi_skjorte

Haslev: Politiet har stadig ingen spor i sagen om den 87-årige kvinde, der tirsdag blev ramt af en flugtbilist i Haslev

Tirsdag den 25. februar klokken 13.52 blev en 87-årig kvindelig cyklist fra Haslev ramt af en flugtbilist på Teglværksvej i Haslev. Forbipasserende fandt hende liggende på kørebanen.

Den 87-årige blev kørt til Køge sygehus til behandling for sine knubs men hun er blevet udskrevet igen. Hun slap med nogle knubs men hun kan ikke huske noget om påkørslen.

Læs også: 88-årig haslevit påkørt af flugtbilist

– Hendes forhjul var exet, og pedalerne var også helt smadrede, fortalte vagtchef Søren Østervig efter ulykken til TV2 ØST.

Politiet efterlyste derfor vidner til påkørslen eller nogen der har set en rød bil med grå ridser fra kvindens grå cykel. Siden da har kun en enkelt henvendt sig i sagen.

Politiet håber fortsat, at der kan være nogen der kan hjælpe dem med at finde flugtbilisten. Man kan kontakte politiet på telefon 114 med oplysninger i sagen.

Kommentarer