Politiet jagter to personer efter slagsmål i Haslev i nat
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2011/06/politi_bil2.jpg)
Haslev: Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi er lige nu på sporet af de to personer med forbindelse til et slagsmål på diskotek Sin City i Haslev natten til lørdag.
Tre personer med tilknytning til rockermiljøet var natten til lørdag i klammeri ved diskotek Sin City i Jernbanegade i Haslev, det skriver Sjællandske.
Den ene mand blev kørt til hospitalet med ambulance for at få behandlet nogle skader, som politiet formoder at han har pådraget sig ved et klammeri på diskotek Sin City i Jernbanegade i Haslev. Den sårede mand forklarer, at to andre fra samme gruppering uddelte tæsk og forlod stedet i bil.
Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi er lige nu på sporet af to formodede gerningsmænd af anden etnisk oprindelse, som har tilknytning til rockermiljøet.
Kommentarer