Politiet tager ud og fortæller om indbrudssikring

Faxe Kommune: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tilbyder nu at besøge grundejerforeninger m.m. for at fortælle om indbrudssikring.
Der er rigtig meget, man selv kan gøre for at undgå indbrud. Det kommer politiet meget gerne og fortæller om på møder i for eksempel grundejerforeninger eller andre foreninger. Her kan de give en masse gode råd om indbrudssikring.
De fortæller også om Nabohjælp – hvordan det fungerer, og hvordan du og dine naboer kan tilmelde jer.
Skriv en mail til ssj-forebyggelse@politi.dk med navn og telefonnummer, og fortæl hvor mange I cirka er. Så kontakter politiet jer for at aftale et tidspunkt, der passer.
– I gir’ kaffen – vi gir’ de gode råd, lyder det fra Bonnie og Anette fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kommentarer