Politiet uddelte tre klip i går i Faxe

Faxe: I alt 61 trafikanter kan forvente at få en hilsen fra politiet i deres postkasse efter besøg af en af politiets fotovogne i Faxe i går
Torsdag den 21. februar udførte færdselspolitiet to hastighedskontroller i Faxe.
Mellem klokken 8.05 og 9.35 stod en fotovogn fra den automatiske trafikkontrol på Egedevej ved Faxe. Her er der hastighedsbegrænsning på 50 km/t, men det var der 13 ud af 72, der ikke overholdt. Den højeste hastighed var 68 km/t
Og lige derefter mellem klokken 9.57 og 13.39 var fotovognen på besøg på Rådhusvej i Faxe. Her kørte 48 ud af 242 hurtigere end de tilladte 50 km/t – den højeste hastighed var 72 km/t, og der var tre, som kørte så hurtigt, at de risikerer et klip i kørekortet
Kommentarer