Rønnede

Politiet: Var du på Dyssevej i Kongsted fredag morgen?

Kongsted: Politiet vil gerne tale med alle der har passeret Kongsted Sparekasse på Dyssevej fredag morgen

Vicepolitikommissær Søren Ravn-Nielsen opfordrer alle der passerede Kongsted Sparekasse på Dyssevej mellem klokken 8 og 10.15 til at henvende sig på 114.

Politiet vil meget gerne have henvendelser fra folk, der ikke tror at de har set noget, men som var i området på det tidspunkt.

Selv om man ikke mener, at have set noget til det voldsomme røveri, kan det alligevel være, at de iagttagelser man har gjort, kan stykkes sammen med andres iagttagelser og dermed kan give et spor til at finde de fire røvere.

Politiet har hen over weekenden modtaget forskellige henvendelser fra folk, der mener, at de har set noget og i løbet af fredag gik politiet rundt og talte med nogle af beboerne i området.

Så hvis du passerede Kongsted Sparekasse fredag morgen, må du meget gerne kontakte politiet på 114

 

Kommentarer