Politiets færdelskontrol tog 20 fartsyndere

Kongsted/Bråby: Politiets færdelsafdeling var mandag på kontrol to steder i Faxe-området, hvor 20 kørte for hurtigt.
Mandag mellem klokken 8.02 og 12.06 holdt politiets færdselsafdeling med den automatiske trafikkontrol på Bråbyvej i Haslev, hvor den højest tilladte hastighed er 50 km/t.
240 køretøjer blev kontrolleret og af dem blev 20 målt til at køre for hurtigt. Af dem skal to regne med et klip i kørekortet, mens en står til en betinget frakendelse.
Samme dag, mandag, mellem klokken 11.15 og 12.15 havde politiets færdselsafdeling en selekontrol på Dyssevej i Kongsted.
12 køretøjer blev kontrolleret og af dem var der fire, som havde glemt at spænde sikkerhedsselen, en talte i håndholdt mobiltelefon, en havde ikke noget kørekort, en kørte med stjålne nummerplader, to overtrådte registreringsbekendtgørelsen og en manglede forsikring.
Kommentarer