Politihundeforeningen inviterer til lydighedstræning

Haslev/Faxe: Hunde i alle aldre og størrelser – også blandingshunde – kan deltage i politihundeforeningens lydighedstræning.
Onsdag den 11. maj klokken 18:30 er det tid til hundetræning hos Dansk Politihundeforening på Bråbyvej 79 i Haslev.
Man skal ikke have en politihund, for at træne i Dansk Politihundeforening. Alle hunde kan være med på lydighedsholdene, og alle er velkommen – store og små hunde uanset alder – også blandingshunde. Hundens alder har ingen betydning.
Hunde har – foruden mad, frisk luft og motion – brug for opmærksomhed. Den nemmeste måde at opfylde dette behov på, er igennem træning. Hunden elsker at løse opgaver, og den vil gøre alt for sin fører, så den får ros.
Politihundeforeningen træner hunde efter gode og sunde positive principper, så hunden altid har lyst til at arbejde, og så ’kammeratskabet’ mellem hund og fører forbliver positivt og udviklende.
– Vi hjælper ejeren til at forstå hundens ’sprog’ og træner desuden de gængse øvelser: sit, dæk, gå pænt, apport , indkald og så lærer vi ejerne , hvordan man kan aktiverer og motivere sin hund , ved hjælp af f.eks. søgeopgaver , som man kan lave både i haven og indenfor, fortæller Hanne Nielsen fra foreningen.
Lydighedstræningen medfører hurtigt at hundeejeren opnår bedre kontakt til deres hunde, samt at hundene udvikler sig og bliver nemmere at have med at gøre i hverdagen.
Man kan finde info på foreningens hjemmeside www.dphf.dk
Kurset forløber over 7 gange. Prisen er for det samlet kursus, inklusive kursusbevis, er 500 kroner.
Tilmelding til Hanne Nielsen på telefon 22 24 17 85 eller e-mail til lydighed@dphf.dk
Medbring venligst gyldig vaccinationsattest og forsikring. hvalpene skal være mindst 12 uger gamle. Deltagerne bliver delt op på hold efter hundenes størrelse og alder. Med max 8 på hvert hold
Dansk politihundeforening i Haslev starter nye hold onsdag den 11. maj klokken 18:30 – første gang uden hund.
Kommentarer