En politiker du kan regne med – hele vejen
Der findes politikere af enhver støbning, jeg er den type, du kan regne med – hos mig oplever I ingen slinger i valsen.
Indsendt af Kenneth M. Nielsen. Kandidat for Liberal Alliance i Faxe.
Vidste du, at det f.eks. var undertegnede, der fik færten af, at der var noget rusk ravende galt i Business Faxe?
Allerede i sensommeren 2016 begyndte jeg at grave i, hvad der sker i den forening. Jeg taler med nuværende og tidligere ansatte og de oplysninger de kommer med, er en roman værdig.
Det ender med, at jeg modtager en stor tyk kuvert anonymt i min postkasse. Kuverten indeholder beviser mod Direktøren, Bestyrelsen samt beskriver dagligdagen, der har været et helvede for de ansatte.
Med alt dette går jeg til pressen samt laver en masse støj – mest af alt for at få sat fokus på, at her har vi en forening, der burde varetage kommunens interesser, og som tilmed får i omegnen af 4.5 mio for det om året.
Der kommer så tilpas meget fokus på sagen, at Direktøren afskediges, Bestyrelsen går af og en ny vælges –som det gamle ordsprog siger ”Der går sjældent røg af en brand, uden der er ild”.
Desværre er der ikke synderlig politisk interesse for sagen fra det siddende byråd, om dette skyldes berøringsangst, valgår eller noget helt tredje, skal jeg lade være usagt!
Med dette in mente, vil jeg blot minde om at, denne bidden sig fast er det i vil opleve fra mig, såfremt i tildeler mig ét af de 25 mandater i Faxe Byråd – for jeg mener, der skal ryddes op.
Jeg vil være borgernes vogter, både over deres rettigheder, skatter og hvordan borgerne behandles i systemet – borgerne er IKKE til for systemet, Systemet er til for Borgerne!
Mig kan i regne med, HELE VEJEN.
Kommentarer