Politiøvelse i Præstø den 22. og 24. maj 2012

Faxe: Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi afholder en stor øvelse i Præstø tirsdag og torsdag i denne uge

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi holder tirsdag den 22. og torsdag den 24. maj en større politiøvelse i Præstø. Formålet med øvelsen er at vedligeholde politikredsens indsatsdelingers færdigheder i håndtering af civile uroligheder, herunder håndtering af spontane demonstrationer.

I forbindelse med øvelsen vil der blive kørt udrykningskørsel med gruppekøretøjer, ligesom kampklædt politi vil optræde i gadebilledet. Under afviklingen af øvelsen vil politiet naturligvis bestræbe sig på at genere trafikken og omkringboende mindst muligt.

Øvelsen finder sted tirsdag den 22. og torsdag den 24. maj begge dage fra klokken 10 til 15.

Kommentarer