Haslev

Pop-Art udstilling på Haslev Bibliotek i februar

popart_3

Haslev: Det meste af februar kan man opleve en farverig pop-art udstilling på Haslev Bibliotek

Den unge lokale kunstner Kristine Brønnum Wilche Wridt udstiller fra den 3. til den 27. februar på Haslev bibliotek. Kristine er 32 år og hun bor i Rødvig.

Udstillingen omfatter en stor del af hendes farverige pop-art billeder. I malerierne er der anvendt forskellige materialer: akrylmaling, tusch, farvekridt, spraymaling, papir og silke, og forskellige arbejdsmetoder som tryk, decoupage, fotografering og billedbehandling.

For Kristine er det de forskellige faser og udviklingen i det enkelte maleri, som er spændende at arbejde med. På nuværende tidspunkt er det den rå graffiti inspirerede street-art stil og de klare farver og markante motiver, der er inspirationen til hendes malerier.

Udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstid fra mandag den 3. februar til og med torsdag den 27. februar.

Kommentarer