Portvinssmagning på Faxe Vandrerhjem

claus_pedersen

Faxe: Firmaet Vin & Druen i Faxe Ladeplads inviterer til portvinssmagning på Faxe Vandrerhjem

Torsdag den 11. december klokken 19.00 indbyder Claus Pedersen fra Vin & Druen i Faxe Ladeplads til en portvinsaften på Faxe Vandrerhjem, med portvine fra Feuerheerds og Vista Alegre.

Aftenen vil byde på smagning af otte unikke portvine, på fortællinger om vinene fra de to portvinshuse, krydret med historier og beretninger fra den smukke Dourodal, ligesom kvalitetsforskelle og fremstillingsmetoder vil blive gennemgået.

Der vil være smagsprøver på Colheitas, LBV og Vintage fra forskellige interessante årgange.

– Du får også lidt inspiration til, hvordan du kan anvende god kvalitetsport lidt utraditionelt til gode madretter, fortæller Claus Pedersen fra Vin & Druen.

Der serveres en tapas tallerken

Der er et begrænset antal pladser.

Billetterne, der koster 375 kroner, skal købes på forhånd hos Vin & Druen, Fuglsang 7, 4654 Faxe Ladeplads, telefon 2929 0202 eller på e-mail salg@vinogdruen.dk.

Man kan også købe billetter on-line på vinogdruen.dk

Quinta Vista Alegre ligger dybt inde i Dourodalen ved byen Pinhão. Portvinshuset Vallegre ejes af Cunha Barros familien, der gennem 4 generationer har været dybt engageret i portvinsproduktion. På Quinta Vista Alegre anvender man stadigvæk de gamle Lagars, hvor druerne trædes med de bare fødder i flere timer, til de absolut bedste portvinskvaliteter. Quintaens vinmarker dækker et areal på 55 hektarer beplantet med regionens bedste druesorter: Touriga Nacional, Touriga Francesa, Roriz og Tinto Cão. Vinstokkene er meget gamle, enkelte mere end 75 år.

Kommentarer