Samfund

Posten kommer med snapsen til ’Kartoflens Dag’ i Faxe Kommune

Foto af postbud og to ældre borgere fra Havebæk Plejecenter i Odense (taget af Hung Tien Vu)

Faxe Kommune: I Faxe Kommune er 7 plejecentre med i Danmarks Største Ældrefest, som Danmarks Kartoffelråd står bag.

Når 37.000 ældre på plejecentre over hele landet traditionen tro fejrer Valdemarsdag 15. juni med nye kartofler og en snaps, er det Post Danmarks postbude, der står for leveringen af snapsen.

I Faxe kommune er syv plejecentre med i Danmarks Største Ældrefest, som Danmarks Kartoffelråd står bag.

– For mange ældre er Valdemarsdag en særlig dag, som bliver imødeset med stor forventning. Vi er glade for igen at kunne yde vores bidrag til festdagen ved at sørge for, at snapsen kommer godt og sikkert rundt til alle de deltagende plejecentre, siger postmester Christian Madsen.

Det er fjerde år i træk, at Post Danmark står for udbringningen af snapsen. I alt skal der omdeles 1.600 flasker til ca. 550 pleje- og ældrecentre.

Siden 2000 har Danmarks Kartoffelråd i samarbejde med landets kommuner afholdt ’Danmarks Største Ældrefest’, hvor ældre borgere får serveret nye, danske kartofler samt en snaps eller to til.

Snapsen er sponsoreret af Aalborg Akvavit. Flere steder er det en tradition, at kommunerne via lokale kartoffelavlere eller grøntleverandører får leveret kartofler til arrangementet.

Følgende plejecentre i Faxe Kommune fejrer ’Kartoflens Dag’

  • Solhave Centeret, Græsvej 1, 4653 Karise
  • Hylleholt Centeret, Teglhaven 40, 4654 Faxe Ladeplads
  • Kongsted Ældrecenter, Møllevej 68, 4683 Rønnede
  • Thygebrahes Centeret, Thygebrahesvej 2, 4690 Haslev
  • Frederiksgade Centeret, Frederiksgade 8, 4690 Haslev
  • Dalby Ældrecenter, Lindhardtsvej 5, 4690 Haslev
  • Grøndalshusene, Grøndalsvej 25, 4690 Haslev

Kommentarer