Postkasse på Kløvervænget i Haslev sprunget i luften
Haslev: En privat postkasse blev natten til tirsdag sprunget i luften på Kløvervænget i Haslev.
Natten til tirsdag den 20. september omkring klokken tre fik en husejer på Kløvervænget i Haslev sprunget sin postkasse i stykker med noget fyrværkeri. Det skriver Sjællandske.
Politiet blev tilkaldt og de har indsamlet resterne af bomben. De mener at der sandsynligvis er tale om en hjemmelavet rørbombe.
Den pågældende husejer mistede for nogle dage siden sidespejlet på sin bil, men han ved ikke hvem der skulle være efter ham.
Kommentarer