Præstens Lektie jubilæumsudgave i Haslev Kirke

Haslev: seks lokale præster tropper op til et hæsblæsende debatarrangement under ledelse af studievært Rasmus Birkerod.
Torsdag den 31. marts klokken 19.30 inviterer Haslev Kirke til Præstens Lektie i en lokal jubilæumsudgave. Konceptet er næsten som på TV ØST, men bare med flere præster.
Til Haslev Kirkes historie hører også et frugtbart samarbejde med nabosognene, hvilket vil afspejle sig blandt de medvirkende. For denne aften tropper seks lokale præster op til et hæsblæsende debatarrangement under ledelse af studievært Rasmus Birkerod. Præsterne vil blive udfordret på spørgsmål om alt fra bibeltro, opstandelse og spøgelser til synd og reinkarnation.
Læs også: Haslev Kirke fejrer 100 års fødselsdag
Denne jubilæumsudgave af Præsten Lektier er ikke et TV-program, men med Rasmus Birkerods velplacerede oplæg og spørgsmål vil det blive mindst lige så spændende og livagtigt som live-tv. Undervejs er der en pause med forfriskninger, inden debatten går videre.
De deltagende præster er:
- Anne Rydahl, Ulse, Øster/Vester Egede
- Solveig Staahl-Nielsen, Bråby, Teestrup og Øde Førslev
- Henning Nørhøj, tidl. seminarielektor og pastor emeritus
- Erhard Schulte Westenberg, Terslev
- William Salicath, Haslev
- Werner Fischer-Nielsen, Haslev
Kommentarer