Haslev

Præsterne ved Haslev Kirke er også sjælesørgere

Haslev: I en sorggruppe kan man dele sine tanker, følelser og erfaringer med hinanden, under tavshedspligt og i respekt for den enkeltes situation og grænser.

Haslev Kirke har en sorggruppe ledet af sognepræst Karen Stubkjær. Måske vil den være en mulighed, måske passer den ikke, eller den bliver for stor, men så starter kirken en mere. Der kan også være andre tilbud, der kunne være relevante, for eksempel en sorggruppe for børn.

Det er tungt at miste og det kan det være rigtig tungt at gå med sine tanker og følelser alene. Tanker og følelser omkring et tab kan være af mange forskellige slags og ændre sig hen over tid. Der er sorgen og smerten, der kan være vrede og bebrejdelser, måske skyldfølelse, måske lettelse. Det kan være tungt at blive ramt så gennemgribende på livet og de sammenhænge, der var så selvfølgelige. Som tiden går, tror mange måske, at nu er hun/han nok kommet videre. Måske endda ”kommet over det”. Og så kan det være ekstra ensomt at være den, der har mistet.

Under alle omstændigheder kan man altid henvende sig til en af præsterne hvis man synes at det er rigtig tungt at gå med sine tanker og følelser alene.

 

Kommentarer