Haslev

Praktisk info om Folketingsvalget den 18. juni

valglokale_faxe_kommune

Faxe Kommune: Faxe Kommune benytter sig af en digital valgliste, så der er frit bordvalg på afstemningsstederne. Man vælger blot bordet med den korteste kø.

Valgkortene til kommunens borgere, til brug ved Folketingsvalget den 18. juni, omdeles senest lørdag den 13. juni af postvæsenet. På valgkortet kan man se hvor man skal stemme.

Hvis man ikke senest lørdag den 13. juni har modtaget sit valgkort, eller hvis man mener, at der er fejl på valgkortet, bedes man snarest muligt kontakte Folkeregisteret på telefon 56 20 30 00.

Selvom man ikke har modtaget sit valgkort, eller hvis man glemmer at tage det med på valgdagen, kan man godt møde op på sit afstemningssted og stemme. Så skal man blot huske at medbringe anden legitima­tion som for eksempel sundhedskort, kørekort eller pas.

Digital valgliste

Faxe Kommune benytter sig også ved dette valg af en digital valgliste. Dette betyder at der er frit bordvalg, når du kommer til afstemningsstedet. Du går blot hen til bordet med den korteste kø.

Oplysning om fødselsdato

Når man henvender sig til valgbordet vil man blive bedt om at oply­se sin fødselsdato. Dette skyldes en ændring i valgloven i 2012. Ændringen er gennemført for at højne sikkerheden omkring identifikation af vælgeren på valgdagen. Den nævnte procedure blev i forvejen anvendt i nogle kommuner, men er fremover gjort obligatorisk. Hvis man ikke ønsker at sige sin fødselsdato højt, kan man i stedet fremvise legitimation, som for eksempel sundhedskort, kørekort eller pas.

Afstemning på ældre- og dagcentre

Der arrangeres brevafstemning på alle ældrecentre torsdag den 11. juni og fredag den 12. juni.

Derudover kan der brevstemmes på dagcentrene Æblehaven i Faxe, Dalgården i Rønnede, og Oasen i Haslev mandag den 15. juni.

På de nævnte datoer modtages der endvidere brevstemmer i eget hjem hos de borgere der har ansøgt om det.

Kommentarer