Premieren på FANGET flyttet en dag

Haslev: Selv om krimier og psykologiske thrillere er populære emner for mange, så kniber det for HAT – Haslev Amatør Teater, at få solgt billetter til forestillingen FANGET.
Derfor har bestyrelsen i samråd med Instruktøren, truffet beslutning om at rykke premieren til torsdag den 7. april klokken 19.30 i stedet for onsdag den 6., som oprindeligt var annonceret.
– Det er ærgerligt at vi på den baggrund er nødt til at indskrænke antallet af forestillinger, udtaler Formand Lars Pedersen, men vi håber på et salgsboom her de sidste dage inden premieren. Det er trods alt sjovere at spille for en fuld teatersal, siger han og fortsætter:
– Man bør ikke snyde sig selv for denne oplevelse. Skuespillet FANGET? foregår på en almindelig dansk folkeskole og vi bliver draget ind i en verden hvor kolleger og elever, blive styret af en kynisk og kold lærer der først og fremmest, tænker på sine egne behov og ambitioner.
Stykkets hovedperson Hanne, spilles på fornemmeste vis af en helt ny skuespiller, Christina Hardsner som sammen med mere kendte kræfter som Bent Jensen, Kaj Schjerlund, Kira Pedersen og mange flere, leverer et seværdigt skuespil der fremstiller de menneskelige karakterer af lys og mørke, hvor der både er plads til grin og gys.
Man kan se FANGET? På Kultunariet, Søndergade 12 i Haslev, fra torsdag den 7. april til lørdag den 9. april, alle dage klokken 19.30.
Kommentarer