Pressemeddelelse fra DF
Et facebookopslag fra byrådsmedlem Steen Petersen søndag den 26-08-2018 har skabt en del furore på de sociale medier.
Indsendt af Eli Jacobi Nielsen, Gruppeformand, Dansk Folkeparti, Faxe Byråd
Opslaget omhandler de spanske myndigheders ageren ifm. indtrængende migranter ved de spanske enklaver Ceula og Melilla i Nordafrika den seneste tid, og opfordrer politiet til at anvende magt, herunder skydevåben, for at afvise de voldelige indtrængende. Steen Petersen udtaler sig her på egne vegne, og ikke som formand for Beskæftigelses og Integrationsudvalget i Faxe Kommune.
DF i Faxe støtter naturligvis ikke opfordringer til unødig voldsanvendelse, og finder derfor formuleringerne i Steen Petersens opslag uheldige, idet de har kunnet opfattes som sådanne.
Dog er det vigtigt at påpege at enhver suveræn stat har ret til at forsvare sit territorium, herunder at anvende den fornødne magt til at afvise ulovlig indtrængen ved grænserne. Manglende evne eller vilje til at forsvare sine ydre grænser vil i sidste ende føre til statens undergang.
Kommentarer