Haslev

Prisen på kørsel med Flextur falder per 1. jan

Faxe Kommune: Teknik og Miljøudvalget har besluttet at sænke prisen for kørsel med Flextur per d. 1. januar 2012

Hidtil har de første fem kilometer kostet 36 kroner inklusive startgebyret og hver efterfølgende km har kostet 6 kr.

Men per 1. januar 2012 kommer man dobbelt så langt for startgebyret, idet de første 10 kilometer koster 36 kroner og hver efterfølgende kilometer falder til del halve, nemlig til 3 kroner.

Flextur er et supplement til den kollektive trafik og omfatter kørsel fra adresse til adresse i de kommuner, som er med i ordningen. Klik her for at se et kort over kommunerne.

Flextur kan bruges af alle, til f.eks. besøg, fritidsinteresser, læge, indkøb eller andre formål. Man kan blive hentet derhjemme, i svømmehallen, i biografen eller hvor som helst. Og man kan blive kørt helt hjem igen. Man kan bestille en Flextur til det tidspunkt, man ønsker.

Flexture køres af taxaer og liftvogne, men er ikke taxakørsel, da man ofte kører sammen med andre, der også har bestilt kørsel. Man kan derfor ikke være sikker på, at man bliver kørt direkte, men man kun for den direkte afstand.

Man får 10 % rabat hvis man bestiller Flexture på Movias hjemmeside og betaler med det samme.

Man kan også ringe på tlf. 70 26 27 27, og bede om at bestille en Flextur, alle dage mellem kl. 8 og 16 og. Her betaler man kontant til chaufføren.

Endelig kan man, hvis man ofte kører den samme tur, lave en fast aftale. Faste aftaler kan kun bestilles over telefonen.

Næstved kommune er udtrådt af ordningen per 10. december, så man kan ikke længere køre Flexture til og fra adresser i Næstved kommune.

Kommentarer