Faxe Ladeplads

Hvad er din mening om privatskole i Faxe Ladeplads?

Fremtiden for Hylleholt Skole er usikker. I gruppen BEVAR HYLLEHOLT SKOLE bliver alle muligheder undersøgt. 

I forældregruppen BEVAR HYLLEHOLT SKOLE arbejdes der videre til trods for at der er stor usikkerhed om Hylleholt Skoles fremtid. Med den seneste udmelding fra forvaltningen i Faxe Kommune, kigger gruppen på alle muligheder. Gruppen er langt i arbejdet med at etablere en forening, der skal arbejde på at sikre et godt skoletilbud i det skoledistrikt som Hylleholt Skole dækker i dag dækker. Foreningen er dog ikke bundet til den nuværende Hylleholt Skole alene. Foreningens formål er mere generelt.

“Vi arbejder på at skabe et godt skoletilbud i Faxe Ladeplads og omegn. I første omgang i samarbejde med vores lokale folkeskole, hvor vi allerede i et samarbejde med skoleledelsen har fundet en række forslag til besparelser. Dem håber vi vi får lov at arbejde videre med så vi på den måde  kan sikre en kommunal folkeskole i Faxe Ladeplads. Alternativt kigger vi på andre løsningsmodeller” forklarer Thomas Kainø Jensen, som er en del af forældregruppen BEVAR HYLLEHOLT SKOLE.

“Vi arbejder målrettet på samarbejdet med Hylleholt Skole som kommunal folkeskole, men sideløbende kører enkelte små projekter for at finde alternative løsninger hvis det værst tænkelige skulle ske og Hylleholt Skole lukkes. Derfor vil vi gerne spørge forældre til børn i Faxe Ladeplads og omegn om deres holdning til en privatskole i Faxe Ladeplads” Slutter han

[poll id=”3″]

Har du et klagepunkt, et forslag til forbedringer i kommunen eller et oplæg til debat eller et spørgsmål du gerne vil høre andre lokale borgeres holdning til, så send en mail til red@faxe.nu eller ring på 61 80 92 00. Så hjælper vi med det tekniske og med at finde de nødvendige oplysninger. 

Kommentarer