Karise

Prøvekør en racer med 100 Km/t på Spjellerup Skole

Spjellerup: På søndag den 23. oktober inviterer Faxe & Omegns Motorklub alle interesserede til at komme og prøvekøre deres hurtige radiostyrede biler.

Faxe & Omegns Motorklub inviterer alle interesserede til at komme og se samt prøve hvordan det er at køre med radiostyrede elbiler. Det foregår på søndag den 23. oktober 2011 på Spjellerup Skole, Spjellerupvej 33, 4640 Faxe, fra kl. 10.00 til 16.00 – og det er naturligvis gratis fortæller Nicolai Nielsen fra Faxe Omegns Motorklub.

Der vil være mulighed for at se, spørge, røre, samle og enda prøve en bil.

Faxe & Omegns Motorklub er Danmarks næst ældste motorklub og har sine rødder helt tilbage i 1919 hvor klubben startede som en motorcykel klub.

I dag er det de radiostyrede biler der er hovedaktiviteten i klubben, der har 25 medlemmer, hvoraf godt halvdelen er aktive i en aller anden grad med de radiostyrede biler. De radiostyrede biler er eldrevne og kraften leveres fra et LiPo-batteri, meget lig det der sidder i vore mobiltelefoner – bare større og med mere kraft.

I FOM kører man med biler i scala 1:10 og 1:12 og under de rette forhold kan de nå en hastighed på op mod 100 Km/t. Der køres på den lille træningsbane på Spjellerup Skole.

Radiostyrede biler er for tæt alle aldre. Det eneste det krævet er at kunne holde på senderen, kunne se banen samt noget tålmodighed til at lære, styre og skrue i bilen, når det kræves.

Så opfordringen fra Faxe & Omegns Motorklub til alle der har en lille fartdjævel hængende på skulderen er; kom og prøv det!

Programmet “Aktuel Sport” på Radio Østsjælland, lørdag eftermiddag kl. 16.00, taler med Nicolai Nielsen fra Faxe Omegns Motorklub.

Kommentarer