Haslev

De radikale valgte Sean Littlewood som spidskandidat

Haslev: Sean Littlwood ser positivt på mulighederne for at få en plads i byrådet til næste valg.

Tirsdag den 27. september afholdt det Radikale Venstre i Faxe Kommune opstillingsmøde på Haslev Bibliotek, hvor de skulle vælge en spidskandidat til kommunalvalget næste efterår.

Det blev til at kampvalg mellem lærer Sean Littlewood fra Faxe og selvstændig Nicolaj Lund Jensen fra Rønnede. Sejren gik til Sean Littlewood, der fik stemmerne fra ni ud af 13 fremmødte medlemmer. Nicolaj Lund Jensen fik de sidste fire.

Herefter var de Radikale enige om at kandidatholdet til det næste kommunalvalg udover Sean Littlewoog og Nicolaj Jensen består af  Arne Rohde, Ulf Lindow, Jimmi Andreasen og Morten Egelund Rasmussen.

De Radikale manglede kun 36 stemmer ved seneste kommunalvalg for at komme ind i byrådet, så Sean Littlwood ser positivt på mulighederne for at få en plads i byrådet til næste valg.

– Jeg tror, vi har bedre chancer denne gang. At folk kan se mulighederne og vil satse på os ud fra det fundament, vi har bygget op, sagde Sean Littlewood efter mødet til Sjællandske.

Foto: RV Faxes stærke kandidathold ved KV17. Fra venstre mod højre: Arne, Ulf, Sean, Nicolaj, Jimmi og Morten.

Kommentarer