Radikale Venstre i Faxe Kommune genvalgte formand
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2012/04/radikale_B_logo.jpg)
Faxe Kommune: På generalforsamlingen i april 2015 genvalgte Radikale Venstre i Faxe Kommune Ulf Lindow som formand.
Ulf Lindow, der har været formand for lokalforeningen siden 2012, blev genvalgt med akklamation.
– Bestyrelsen vil arbejde på at øge aktiviteterne i lokalforeningen og på at skaffe foreningen flere og yngre medlemmer. To af bestyrelsesmedlemmerne – blandt andet jeg selv – har passeret pensionsalderen, og om ikke så mange år skal der yngre kræfter til, udtaler den genvalgte formand, Ulf Lindow, og fortsætter:
– I denne sommer koncentrerer vi selvfølgelig indsatsen om at skaffe så mange Radikale stemmer som muligt ved det kommende folketingsvalg. Vi jo er så heldige, at vores folketingskandidat i Faxekredsen er lokal, nemlig Sean Littlewood fra Faxe by.
Bestyrelsen har sig således:
- Formand (generalforsamlingsvalgt): Ulf Lindow, Bregentved (ejerleder/chefkonsulent, Lindow Karriereudvikling).
- Næstformand: Sean Littlewood, Faxe (lærer på Karise Skole), genvalgt. Sean er også valgkredsens folketingskandidat.
- Kasserer: Niels Frandsen, Haslev (lærer, bl.a. på Haslev Efterskole). Genvalgt.
- Sekretær: Jimmi Andreasen, Haslev (psykolog i forsvaret). Genvalgt.
- Nicolaj Lund Jensen, Haslev (ejerleder/direktør, NICOLAJ). Genvalgt som bestyrelsesmedlem.
- Tove Bundgaard, Haslev (administrationschef i Haslev Kirke). Nyvalgt.
Kommentarer