Radio Østsjælland har 30 års jubilæum

Som et jubilæumstilbud til lytterne, sender Radio Østsjælland fra klokken 06:00 til klokken 17:00 på Grundlovsdag, for at markere at det på denne dag er 30 år siden radioen sendte første gang.
Mandag den 5. juni, Grundlovsdag er det 30 år siden Radio Østsjælland gik i luften. For at markere de 30 år sender Radio Østsjælland fra klokken 06:00 til klokken 17:00.
Samtidig afholdes der åbent hus i radioens lokaler på Ny Strandvej 8 i Faxe fra klokken 10:00 til klokken 16:00, da de frivillige ønsker at vise både det nye og gamle studie frem. Der sendes live, så man kan ikke blot se lokalerne men også få et indtryk af, hvordan programmerne bliver til. Lytterne får dermed også mulighed for at hilse på ’radiobøfferne’.
Selvom det bliver en lang dag, håber de frivillige medarbejdere, at lytterne vil tage børn og børnebørn med, så de kan opleve en levende lokalradio, hvor der ydes en stor indsats for at lave programmer af interesse for lokalbefolkningen. Hvem ved? Der bliver måske også mulighed for at være radiovært for en kort stund.
Man kan finde Radio Østsjælland på 104.7 FM eller streame programmerne fra www.lokalradio.dk
Kommentarer