Radio Østsjælland fylder 25 år 5. juni
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2011/11/radio_ostsjaelland.jpg)
Faxe: Radio Østsjælland i Faxe på FM 104.7 kan fejre 25 års jubilæum på Grundlovsdag den 5. juni 2012
Radio Østsjælland på FM 104,7 har i mange år sendt til de gamle Fakse og Rønnede kommuner. Ved sammenlægningen af de gamle Fakse, Rønnede og Haslev kommuner til Faxe Kommune, blev Haslev-området også interessant for Radio Østsjælland. Radioen bringer desuden stof fra Stevns-området, hvor der også er en trofast lytterskare.
Radio Østsjælland drives af frivillige medarbejdere, der leverer nyheder, reportager, historier, underholdning og god musik til lytterne.
Radio Østsjællands barndom og meget af ungdommen, foregik på Vinkældertorvet i Faxe, i den gamle busstation. Men radioen fik pladsproblemer. I foråret 2010 startede processen med at flytte Radio Østsjælland og Young FM til det gamle Tinghuset. Selve flytningen fandt sted den 1. september 2010.
I april 2012 skiftede Radio Østsjælland formand. Den nye formand blev Michael Christensen, der efterhånden i en årrække har lavet mange timers frivillig radio.
Kommentarer