Rækkehus på Bråbyvej i Haslev sendt på tvangsauktion
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2016/09/retten-620x380.jpg)
Boet efter Jette Falster har sendt ejendommen Bråbyvej 5E i Haslev på tvangsauktion.
Ejendommen Bråbyvej 5E beskrives som er et ende-rækkehus opført i år 1980, beliggende på en tilbagetrukket grund i Haslev by. Bygningen er opført i rødmix mursten med tagbeklædning af fibercement og trævinduer med termoruder af ældre dato. Ejendommen har et tinglyst areal på 71 m².
Rækkehuset består af entré, fordelingsgang, lille bryggers, badeværelse med toilet og bruseniche, to disponible værelser og køkken og stue i et med adgang til terrasse med flisebelægning.
Loftbeklædninger er dels listelofter og dels lofter af plademateriale.
I entré, værelser, køkken og stue fremstår rummene med enten væg-til-væg tæppe eller parketgulv. I badeværelset er der fliser på gulv og vægge. Bryggerset er med fliser på gulvet og indeholder vaskemaskine og varmtvandsbeholder.
Køkkenet er et ældre elementkøkken med ældre køleskab, komfur samt bordopvaskemaskine.
Der er parkeringspladser tilknyttet ejendommen, og flisebelagt sti fører fra parkeringspladsen til boligen.
Ejendommen sælges som den er og forefindes, dette generelt møbleret og indeholdende en større mængde bohave, hvorfor køber selv må påregne at forestå rydning.
Sagens dokumenter ligger til eftersyn hos Elverdam Advokater A/S. Der vil være fremvisning af ejendommen mandag den 15. maj. Tilmelding til besigtigelsen skal ske til Janni Kromuss, på telefon 56 36 46 57 eller e-mail jk@elverdam.dk.
Ejendomsværdien er sat til 640.000 kroner, heraf grundværdi 93.500 kroner.
Tvangsauktionen afholdes tirsdag den 16. maj klokken 10:10 ved Retten i Næstved.
Kommentarer