Rasmus Birkerod besøger biblioteket i Haslev
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2016/10/rasmus_birkerod-620x380.jpg)
Haslev: LOF Haslev indbyder til foredrag med tv-værten Rasmus Birkerod torsdag aften på biblioteket i Haslev.
Torsdag den 3. november klokken 19:00 indbyder LOF Haslev indbyder til foredrag med sportsjournalisten og tv-værten Rasmus Birkerod fra Haslev, på Haslev Bibliotek, Jernbanegade 62.
Sportsjournalisten der laver trosprogrammer
Vært på TV ØST, Rasmus Birkerod, er egentlig sportsjournalist. Pludselig fik han en dag ideen til at lave et program om kirke, tro og eksistens. Det blev til det prisvindende program Præstens Lektie, der bliver sendt hver uge på den lokale TV-kanal ”TV ØST”.
Rasmus Birkerod fortæller om, hvordan han fik ideen, hvilke overvejelser han gør sig om de enkelte programmer – og hvordan han som sportsjournalist oplever at arbejde med præsterne.
Billetsalg via www.haslev.lof.dk – eller der kan betales direkte ved indgangen til foredraget. Billeterne koster 75 kroner.
Der kan købes kaffe og te med mere i pausen.
Kommentarer