Reception på Hylleholt Skole torsdag eftermiddag
Faxe Ladeplads: Torsdag d. 15. september kl.13 til 14 er der reception på SFO Hyllen og Hylleholt Skole
I anledning af åbningen af SFO Hyllens nye lokaler samt Kultur- og Designprojektet, inviterer Skoleleder Peter Aagaard og SFO-leder Pia Dupont alle interesserede til reception torsdag d. 15. september mellem 13 og 14.
Formålet med receptionen er at vise de nye rammer for SFO’en, som i forbindelse med Faxe Kommunes helhedsplan er blevet udvidet. SFO´en deler nu lokaler med skolen og et udvidet samarbejde om både ude- og indeområder er i fuld gang.
Den nuværende 4. årgang har skabt en udstilling omkring vikingetiden, som kan ses i det nye udstillingsrum, som resultat af et tværfagligt forløb på 4 uger.
Programmet starter kl 13 med åbningstale af Hylleholt Skoles leder Peter Aagaard. Herefter vil Marianne Stentebjerg, der er Undervisningschef i Faxe Kommune, holde en kort tale og Kultur- og Designprojektets lærere Gert Bøyesen og Lykke Kjær vil fortælle om forløbet. Herefter er der rundvisning i de nye lokaler, hyggesnak, kaffe og kage.
Formålet med Kultur- og Designprojektet som er støttet af Undervisningsministeriet’s Projekt Skoleudvikling, er at skabe en sammenhængskraft og et naturligt fællesskab mellem de boglige og de kreative-musiske fag.
Kommentarer